Genetisk prædisposition kan forklare forskellen i træningseffekt.
Vi ved, at motion alene ikke fuldt ud forklarer en persons tendens til at være overvægtig. For at undersøge det potentielle genetiske grundlag for i det mindste nogle af forskellene brugte forskerne trin og genetiske data fra et populationsdatasæt i USA. Vi brugte kendte loci fra et tidligere genomomfattende associationsstudie til at etablere en polygenisk risikoscore (PRS) kvartil på 3.100 voksne af europæisk afstamning (medianalder, 53 år), som ikke var overvægtige ved baseline (median kropsmasseindeks, ≈24,5 kg/m2), for at bestemme den genetiske risiko for fedme.
Ved baseline havde deltagerne en median på 8.300 skridt om dagen og en median opfølgningstid på 5,4 år, i hvilken periode 13 % af deltagerne i den laveste PRS-kvartil og 43 % af deltagerne i den højeste PRS-kvartil udviklede fedme. Både antallet af skridt og PRS-kvartilen var forbundet med risikoen for fedme. For eksempel ville en deltager i den 75. percentil af PRS-risiko skulle tage 2.280 flere skridt om dagen end en deltager i den 50. percentil for at opnå den samme relative risikoreduktion. Omvendt kunne en deltager i den 25. percentil gå 3.660 færre skridt om dagen end en deltager i den 50. percentil og stadig opnå den samme relative risikoreduktion.
Madindtag er en vigtig faktor i forbindelse med fedme, og denne analyse behandlede det ikke. Analysen ekskluderede deltagere, der blev overvægtige inden for seks måneder efter studiets start, hvilket mindsker (men ikke eliminerer) muligheden for omvendt årsagssammenhæng og dermed styrker resultaternes tillid. Disse resultater gjaldt kun for patienter af europæisk afstamning, hvilket også er en begrænsning. På trods af disse begrænsninger kan disse resultater hjælpe klinikere med at forklare patienter, hvorfor forskellige personer, der tager det samme antal skridt, har forskellige resultater. Hvis en patient går 8.000 til 10.000 skridt om dagen som anbefalet, men stadig tager på i vægt (så PRS kan være højere), kan de være nødt til at øge deres aktivitet med 3.000 til 4.000 skridt om dagen.
Videnskabeligt vægttab
01. Spis regelmæssigt og kvantitativt
For at være opmærksom på morgenmaden, må du ikke gå glip af måltider
Spis ikke aftensmad for sent
Aftensmad anbefales mellem kl. 17.00 og 19.00
Spis ikke noget efter aftensmaden
Men du kan drikke.
02, spis færre snacks, drik færre drikkevarer
Uanset om det er hjemme eller at spise ude
Bør stræbe efter en moderat kost, videnskabelig blanding
Spis ikke for meget
Kontroller tilfældige snacks og drikkevarer
Undgå snacks sent om aftenen
03, spis skal spise langsomt
Spis de samme fødevarer
At spise langsomt hjælper med at reducere den samlede mængde spist
Sæt farten ned
Det kan øge mæthedsfornemmelsen og reducere sultfølelsen
04. Ændr måltidernes rækkefølge i overensstemmelse hermed
Spis i rækkefølgen "grøntsager, kød og basisfødevarer"
Hjælper med at reducere indtaget af fødevarer med højt energiindhold
Udover at spise
Her er nogle tips til at tabe sig
Sove
Ofte sent oppe, mangel på søvn, uregelmæssigt arbejde og hvile
Kan forårsage endokrine lidelser
Unormal fedtstofskifte, hvilket resulterer i "overarbejde"
Overvægtige patienter bør følge døgnrytmen
Få omkring 7 timers søvn om dagen
sport
Utilstrækkelig eller mangelfuld fysisk aktivitet
Og en stillesiddende, statisk livsstil
Er en vigtig årsag til forekomsten af fedme
Princippet om træning for overvægtige patienter til vægttab er
Medium og lavintensiv aerob træning er den primære metode, styrketræning er den sekundære metode
150 til 300 minutter om ugen
Moderat intensitets aerob træning
Træn mindst én gang hver anden dag 5 til 7 dage om ugen
Styrketræning 2 til 3 dage om ugen
10 til 20 minutter hver anden dag
Energiforbruget er 2000 kcal eller mere om ugen gennem motion
Sid mindre
Daglig meditation og passiv setid
Det bør være under kontrol inden for 2 til 4 timer
Til lange siddende eller kontorarbejdere
Stå op og bevæg dig i 3-5 minutter hver time
Udsendelsestidspunkt: 11. maj 2024




